Coaching - Hvornår?




Håbe eller handle?

Livet er NU!   Din fremtid står på spil - ja, den er allerede i fuld gang! Det er et faktum, som vi er tilbøjelige til at ignorere. I stedet for at skride til handlling, går vi rundt og ønsker eller håber på, at der vil ske en eller anden forandring til det bedre i vores tilværelse. Det kan skyldes at vi enten ikke tror på, at vi selv kan ændre på forholdene, eller at vi er usikre på, hvad vi kan gøre ved det. Det kan også være vi plager os selv med bekymringer for noget i fremtiden, som måske aldrig vil ske.


Hvordan skal dit liv se ud om 1 år, om 10 eller om 20 år?


Det er ganske klogt engang imellem at stille sig selv dette spørgsmål. Men så længe du nøjes med at drømme om at ændre noget i dit liv uden at gøre noget ved det, så lever du i fremtiden mere end i nutiden, som er den eneste tid, der står til din disposition. Du kan påvirke fremtiden ved at handle i nutiden.
Du har til gengæld ingen muligheder for at påvirke fortiden, for den er forbi. Alligevel kan det være svært at rive sig løs eller give slip på uafvendelige ting og begivenheder, som er sket, til trods for at de ikke står til at ændre.

Hvor meget af dine tanker er optaget af fortiden eller fremtiden?


Af forskellige årsager befinder du dig i den situation du gør - lige nu. Men det er samtidig lige nu, du kan beslutte at ændre denne situation, - hvis du altså vil. Livet er nu, og det skal leves lige nu. Lad dig ikke snyde ved at håbe på at de bedre tider kommer af sig selv. Så længe du nøjes med at leve i fortiden eller i fremtiden, så vil ingenting forandres. Det du vælger i dag, er det som du vil møde i din fremtid ( se LIVSHJULET Personlig udvikling ).



Du kan få hjælp hos JEF-Coaching til afklaring og til udarbejdning af en handlingsplan.